EU eller USA?
Jeg er fanget mellem to poler.
I nogen tid har der været en tendens i EU og især i Danmark, at boykotte USA – eller nok mere præcist Donald Trump. Det har affødt en del initiativer på europæisk plan om frigørelse fra USA. EN frigørelse jeg er stor tilhænger af.
Faktisk er jeg måske da en smule ekstrem. Jeg mener faktisk ikke vi har brug for NATO. Hvis Ukraine kan holde Rusland stagen, kan EU også. Og så har jeg fået den tossede/geniale ide at gøre Rusland til medlem af EU. Så ville vi være den største magt i verden.
Men frigørelse er fint (og sikkert også nok). Mit problem er at stort set alle de værktøjer jeg bruger er amerikanske. Jeg ville rigtig gerne frigøre mit virke fra USA/Trump, men jeg tror ikke på at det kan lade sig gøre.
Så jeg er stor fortaler for den igangværende frigørelse. Men jeg kan ikke fuldføre den og måske slet ikke gå ind for den, hvis jeg fik et ultimatum.
MEN
Et ultimatum er nok heller ikke nødvendigt. Vi kunne jo bare vente til Trump er ude. Så kommer der helt sikkert en mere moderat linje fra “over there”, ligesom der gjorde under Biden.
I mellemtiden håber jeg på at frigørelsen fortsætter, uden at jeg bliver taget på ordet.
Skriv et svar